Om Dress & Design

Dress & design har butik i Thisted, hvorfra webshoppen også drives. Vi forhandler stof i metervarer af forskellig art, samt det sytilbehør du har brug for til dine syopgaver. Vi har især et stort udvalg af stof. I sær bomuldsjerseyer, men også faste stoffer som bomuld, uld og hør. Inden for de forskellige varegrupper har vi desuden flere muligheder for stof med børneprint.

Vi forhandler desuden garn i gode kvaliteter, til den kvalitetsbevidste strikker. Vi forhandler f.eks. Krea Deluxe’s uld og bomuld, samt flere af Karen Noes specialgarner.

Og hvis du hverken syr eller strikker, er der masser af lækkerier til dig. Vi forhandler lækre kjoler i retro stil, samt hørkjoler fra Dalia. Som noget nyt har vi fået forhandlingen af Tante Betsy, som har mange flotte prints på deres kjoler.

Som en ekstra service tilbyder vi at udføre skrædderarbejde fra vores systue. Du kan få syet din helt egen kjole efter mål, og vi kan reparere og forandre det tøj du har i forvejen.